Hvordan holder man fast i sig selv i en kaotisk verden hvor alting forandrer sig konstant og alting er i opbrud?

Guruernes og eksperternes tid er forbi, ingen kan forudsige noget, og det er helt op til den enkelte at finde rundt og finde vej.

Den slagne vej har længe været slået ud af kurs og ingen går længere i mor eller fars fodspor.

I stedet sætter vi digitale fodspor, som ikke giver os rødder og jordforbindelse, men som blot betyder, at facebook og de sociale virksomheder ved mere om, hvem du er end du selv gør.

 

Så hvordan holder man fast i sig selv, når man ikke helt ved hvem man egentlig er?

 

Tillader man blot sig selv at være flydende, åben for forandring og være tilstede i nuet og udelukkende gå med sin mavefornemmelse?

Eller holder man fast i nogle få ting, som man tror er ”de rigtige”?

Og hvordan, ved man så, at det er på tide at give slip og komme videre?

 

Prøv at tage med på en lille rejse her. Den foregår inde i dit hoved.

Forestil dig, at du lever i en verden, hvor dit liv  udelukkende bliver skabt af dine beslutninger. Du har ingen ide, hvad fremtiden bringer, og i øvrigt er der krise på din planet pga. en pandemi. Alting er gået i stå, alting er vendt på hovedet og du har kun 3 ting, som du kan kontrollere.

Det eneste, du ved om dig selv på det her tidspunkt, er, at du vil være mere glad, have mere ro og fred indeni og du drømmer om, at du har plads til dig selv og at dit liv er lidt lettere og sjovere – uanset om der er krise i verden eller ej.

Du ved bare ikke helt hvordan du lige får det til ske…

 

Men du har de her 3 ting, som du kan kontrollere. De 3 ting, der får din motor og din hjerne til at fungere.

Og de 3 ting er de redskaber, der er afgørende for, at din verden hænger sammen og giver mening.

De tre ting er dit fokus, dine følelser og dine handlinger.

Og for resten, hænger de uløseligt sammen.

 

Dit fokus afgør, hvilke tanker du giver opmærksomhed

 

De tanker, du giver opmærksomhed, afgør hvilke følelser du vælger at mærke og det du mærker, afgør hvilke handlinger, du vælger at udføre. Og det hele virker også den anden vej – altså dine handlinger sætter gang i en følelse, som sætter gang i nogle tanker.

Du kan vælge om du giver tankerne opmærksomhed. Eller med andre ord, om du gider at bruge tid sammen med lige præcis de tanker?
For dine tanker, de kommer i en lind strøm.
Dem kan du ikke styre, men du kan vælge, om du giver dem fokus.

 

Lyder det enkelt? Det er det også – og nogle dage er det ikke.

Det er lidt ligesom at holde fast i sig selv – nogle dage er det nemt, andre dage er det ikke.

 

Kan du tænke dig at vide, hvordan du tager kontrollen over dit fokus, dine følelser og dine handlinger?

Vil du være bedre til at holde fast i dig selv og have flere af de gode dage, hvor livet er sjovt og hvor du er glad og godt tilpas?

Så ansøg om en GRATIS session på nedenstående link:

Der er begrænset antal og sessionerne bliver fordelt efter først til mølle. Den foregår over tlf. og tager ca. 45 min.

 

Det er meningen, at du skal ha’ det godt!