Sådan tager du beslutninger med hjertet

Efter min mening skal beslutninger tages med hjertet. Du kan jo alligevel ikke ”regne den ud”.
I mange år har jeg forsøgt at regne den ud. Jeg har forsøgt at tænke løsningerne frem og jeg gjorde det, der så ”fornuftigt” ud.
I tilbageblik står det så lysende klart for mig, at jeg overhørte min indre stemme. Min mavefornemmelse. Mit hjerte.

Måske kender du det?
Du har måske også forsøgt at tænke dig til, hvad der gør dig glad eller hvad der er det rigtige for dig?

Og du kan roligt tænke videre. Det sker der ikke noget ved. Eller.. jo! Du bliver bare ikke gladere af det.

Du får bare flere tanker.

Tanker der skaber flere bekymringer.

Og bekymringer der giver dig mere tvivl og usikkerhed og frustration.

Så hvis du har lyst til at vide hvordan du tager beslutninger med hjertet og følger din indre stemme, så hæng på.

 Her er nemlig en 3 trins-raket, der lærer dig at tage dine beslutninger med hjertet:

 

TRIN 1: Hvilket spørgsmål vil du ha’ svar på?

Det skal være et spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej.

Skriv dit spørgsmål på et stykke papir som du lægger foran dig.

 

TRIN 2: Distancer dig nu fra frygten for at begå fejl, fra frygten for hvad alle de andre tænker om dig og fra frygten for at du ikke er god nok.

Det gør du ved, at du lukker øjnene og mærker dine fodsåler. Dernæst fokuserer du på din vejrtrækning. Bare mærk hvordan vejret trækker sig selv. Helt uden du gør noget, går det bare ind og ud, ind og ud.
Opdag, hvor let og ubesværet det er. Mærk letheden og lad den brede sig i hele hjertet. Udvid følelsen og lad den brede sig til hele brystkassen.

 

TRIN 3: Læg nu en hånd (eller begge hænder) på dit hjerte.

Mærk igen vejrtrækningens lethed. Stil dit spørgsmål.

Fornem nu om det er et ja eller et nej. Bed tvivlen om at gå til siden og  bare følg din første indskydelse

Opdag, hvordan et ja føles for dig. Opdag, hvordan et nej føles for dig.

 

Og gå nu blot med det svar der føles rigtigt. Ja gå nu blot med det.
Det er det rigtige svar. Ja, det kan føles forbløffende let. Men det er faktisk ok, at det er let at tage beslutninger.
Det svar der føles bedst og rigtigst er det svar, der hjælper dig med at være tro mod dig selv.

 

 

Vil du vide mere om, hvordan du følger dit hjerte og er tro mod dig selv, så klik på knappen neden under og book en gratis afklarende samtale med mig.