Kender du, det der med, at du er i tvivl, når du skal tage en beslutning?
Du føler dig ikke helt sikker og ved ikke rigtig, hvad du skal vælge? Du har simpelthen svært ved at mærke, hvad du vil!
Så kommer du i tvivl og du begynder at tænke.

Du vejer for og imod – og tænker igen.
Måske laver du en plus-liste og en minus liste – og tænker igen.
Og du sover måske på det – og tænker igen.

Beslutningen er ikke blevet nemmere. Faktisk ved du stadig ikke hvad du vil. Du kan stadig ikke mærke, hvad der er rigtigt for dig.

 

I virkeligheden er det alle dine tanker, der forstyrrer

Det er dine tanker, der skaber støjen, tvivlen og alle dine bekymringer. Alle dine tanker om denne her beslutning nu er rigtig eller forkert, forstyrrer faktisk din evne til at tage de beslutninger, der er rigtige for dig.

Og derfor kan du ikke mærke, hvad du vil.

Så hvorfor er det vi tænker så meget? Hvorfor tror, vi at jo mere vi tænker jo tættere kommer vi på ”det rigtige svar”? Beslutningen bliver jo ikke nemmere af, at du lige giver den en time mere i dine tanker. Tværtimod. Det er stadig den samme beslutning.

En time mere i dine tanker skaber blot mere tvivl. Jo mere du tænker, jo mere kommer du i hovedet og jo længere kommer du væk fra at mærke din krop. Når du ikke er i din krop har du svært ved at mærke hvad du vil.

Når vi alligevel tænker så længe og så meget over beslutninger, så er det fordi nogen har fortalt os, at vi skal tænke os om.

 

Men dit liv er jo ikke en matematik opgave. Så havde du regnet det ud for længe siden

Beslutninger kan ikke tænkes frem. De kan mærkes. Fornemmes. Tages fra hjertet!

Så næste gang du står overfor en beslutning, så lyt. Uanset hvor fornuftig den ser ud, så lyt.
Lyt til din indre stemme.
Til dit hjerte.
Til din intuition.
Bliv i kroppen.
Træk vejret. Lyt!
Mærk modet og tag den beslutning, der umiddelbart føles som rigtig lige her og lige nu.

Livet kan kun erfares. En beslutning ad gangen. Ikke regnes ud.

Står dine tanker aldrig stille og kunne du tænke dig at får ro og balance?

Så klik på knappen og book en gratis afklarende samtale med mig her: